Kirkebøger, folketællinger og andre kilder

Kirkebøgerne

Præsten førte kirkebog over sognets dåb, vielser og begravelser og senere også konfirmationer. Ved en dåb står barnets navn, datoen og som regel forældrene, ofte med stand og bopæl, og fadderne, som tit var familie. Fadderne er et overset spor: de kan pege på søskende og bedsteforældre.

Fra 1814 blev kirkebøgerne ført efter et fast skema og i to eksemplarer, så hvis den ene er svær at læse eller beskadiget, kan den anden hjælpe. Samtidig kom lister over til- og afgang, som viser, hvem der flyttede ind og ud af sognet. Hvor langt tilbage et sogns kirkebøger går, varierer meget, fordi mange ældre bøger er gået tabt.

Sådan søger du: Du skal vide, hvilket sogn en begivenhed skete i. Kirkebøgerne er ordnet efter sogn og år, ikke efter navn. Find derfor først sognet, fx gennem en folketælling, en vielse eller familiens papirer.

Folketællingerne

En folketælling viser alle i en husstand på en bestemt dag: navne, alder, stilling i husstanden og erhverv. De første landsdækkende tællinger med navne er fra 1787 og 1801, og fra 1834 kom der nye tællinger med få års mellemrum. Fra 1845 står også fødestedet, og det er ofte nøglen til at finde det rigtige sogn og dermed den rigtige kirkebog.

Mange folketællinger er skrevet af og kan søges på navn. Brug søgningen som indgang, men se altid det originale opslag bagefter: afskrifter kan indeholde læsefejl, og den originale side viser naboerne, som også kan være familie.

Hvor du ser kilderne

Arkivalieronline

Rigsarkivets gratis visning af indscannede kirkebøger, folketællinger, lægdsruller og meget mere. Her ser du de originale sider.

Søgbare afskrifter

Frivillige har skrevet store mængder folketællinger og kirkebøger af, så de kan søges på navn, blandt andet i Dansk Demografisk Database og Danish Family Search.

Lokalarkiverne

De lokalhistoriske arkiver har fotos, foreningsprotokoller, avisudklip og erindringer. Mange af deres samlinger kan søges samlet på arkiv.dk.

Slægtsforeninger

Lokale og landsdækkende slægtsforeninger holder kurser og læsestuer og hjælper, når du sidder fast.

Andre kilder, når sporet bliver koldt

Lægdsruller er hærens registre over drenge og mænd på landet. Fra slutningen af 1700-tallet blev drengene skrevet ind fra fødslen og fulgt, også når de flyttede, så rullerne kan vise, hvor en mand tog hen.

Skifteprotokoller beskriver fordelingen af en afdøds bo. Her nævnes arvingerne, ofte med navn, alder og opholdssted, og et skifte kan derfor samle en hel søskendeflok på ét opslag.

Udvandrerprotokoller fra Københavns Politi registrerede mange af dem, der rejste ud, med navn, alder, sidste bopæl og bestemmelsessted. Det Danske Udvandrerarkiv i Aalborg samler også breve og oplysninger om udvandrede danskere.

Nyere tid dækkes af folkeregistre og senere CPR. De nyeste kirkebøger og registre er omfattet af regler om beskyttelse af personoplysninger, så de seneste årtier kan kræve, at du søger om adgang eller nøjes med familiens egne papirer.

At læse den gamle skrift

Ældre kilder er skrevet med gotisk håndskrift, som var almindelig i Danmark langt ind i 1800-tallet. Den ser fremmed ud i begyndelsen, men den kan læres. Begynd med en tekst, hvor du allerede kender indholdet, fx en dåb du ved, hvad skal indeholde, og hav et gotisk alfabet ved siden af. Navne, datoer og sognenavne går igen, og efter nogle opslag genkender du dem.

Husk også, at stavning ikke var fast. Et navn kan stå på flere måder i samme kirkebog, og datoer kan være angivet efter kirkeårets helligdage i stedet for dato og måned.