Sådan bygger du dit slægtstræ
Et godt slægtstræ bygges baglæns og langsomt: fra dig selv mod dine forældre, bedsteforældre og videre tilbage. Hvert led skal kunne vises i en kilde, før du tager det næste.
Begynd med dig selv
Skriv det ned, du selv ved: dit fulde navn, fødselsdato og -sted, dine forældres navne og deres datoer, og det samme for dine bedsteforældre, så langt du kan. Skriv også, hvor du har oplysningen fra. »Mor fortalte« er en kilde, men en svag en, som du senere skal have bekræftet i papirerne.
Spørg familien, mens du kan
De ældste i familien husker navne, gårde, sogne og historier, som ikke står nogen steder. Spørg konkret: Hvor boede dine bedsteforældre? Hvad arbejdede de med? Var der søskende, der døde som små, eller nogen, der rejste ud? Optag samtalen, hvis de vil, og notér, hvem der sagde hvad.
Kig samtidig efter papirer i skuffer og på lofter: dåbs- og vielsesattester, skudsmålsbøger, soldaterpapirer, gamle breve, mindeord, gravstensbilleder og fotos med navne på bagsiden.
Giv hver ane et nummer
En anetavle holder styr på dine direkte aner med et fast nummer til hver. Du er nummer 1. Din far får dit nummer gange to, din mor dit nummer gange to plus en. Din farfar er derfor 4, din farmor 5, din morfar 6 og din mormor 7. Systemet fortsætter i det uendelige, og fædre er altid lige tal, mødre ulige.
Søskende, onkler og fætre hører ikke til i anetavlen, men i en stamtavle, som går den anden vej: fra et par og ned gennem alle deres efterkommere. Mange bruger begge dele.
En generation ad gangen
Arbejd med ét led ad gangen. Find personens fødsel eller dåb i kirkebogen, og læs den hele: der står som regel forældrenes navne, og dermed har du næste led. Bekræft gerne med en folketælling, hvor familien står samlet i samme husstand, og med vielsen, som ofte nævner alder og forældre.
Spring ikke over et led, fordi et navn passer. I mange sogne fandtes flere personer med samme navn og omtrent samme alder, især i tiden, hvor børn fik faderens fornavn med -sen eller -datter som efternavn.
Notér kilden ved hvert faktum
Skriv for hver oplysning, hvor du fandt den: kildetype, sogn, år og opslag eller side. Det tager et minut nu og sparer timer senere, når noget ikke hænger sammen, eller når en anden vil efterprøve dit arbejde.
- Faktum
- Født og døbt i sognet, forældrenes navne nævnt
- Kilde
- Kirkebog, sognets navn, årstal, fødte drenge eller piger
- Hvor
- Arkivalieronline, opslagsnummer
Vær kritisk over for kilderne
Alder i folketællinger er ofte omtrentlig, og fødesteder kan være skrevet efter hukommelsen. Kirkebogens dåb er tættere på begivenheden og derfor som regel mere pålidelig. Når to kilder strides, så skriv begge ned og prøv at finde en tredje. Træer, som andre har lagt på nettet, er gode spor, men ikke beviser: følg deres kilder, før du overtager noget.
Vælg et sted at samle det
Et slægtsprogram på computeren, en onlinetjeneste eller et regneark og en mappe med kopier: det vigtigste er, at du kan finde tilbage til kilderne. Vælg et program, der kan eksportere til GEDCOM, det fælles filformat for slægtsdata, så du ikke er låst til én tjeneste. Tag backup, og tænk over, hvad du deler offentligt om levende personer.